Krigshymne
I måneskinnet rider vi
ti tusinder ved siden af hinanden
Med sværdene draget holdt højt
skinner vores piske og rustninger
Hil jer vort infanteri
stadig modige hinsides graven
Alle har sværget den evindelige ed
nu er tiden inde til at slå til
De dage er forbi, hvor friheden skinnede
nu mødes blod og stål med ben
I lyset af kampens gang
vil tidens sand ryste
Hvor stolte står vores soldater
med scepter og kæde i hånden
Lad angrebet lyde rid ind i hæder
hen over toppen af deres besejrede hovmod
Sejr, sejr
Til kampen vi rider
vi krydsede en stjerneoplyst himmel
Ingen plads ingen tid vi vil fange vinden
Besynderlige tab, mænd døde
vi krydsede en stjerneoplyst himmel
Og stadig ingen plads og ingen tid
vi vil fange vinden